torsdag den 11. august 2011

You are absolutely beautiful!


For noget tid siden kom jeg forbi hjemmesiden www.operationbeautiful.com
som er helt igennem fantastisk!


Budskabet er at alle er smukke som de er, uanset hvad vægten, medierne og andre siger.
Jeg synes det er vildt inspirerende at denne "bølge" er startet, selvom den nok ikke er så kendt i lille Danmark. Man skal jo starte et sted, så jeg har besluttet mig for at smække post-its op i byen rundt omkring, for at føre ordet videre, for helt ærligt, alle har brug for et lille selvtillids-boost, et skub på vejen til at acceptere sig selv og måske et smil som kan smitte andre!

Det er idiotisk at der er så smalt et billede af hvad der er smukt. Hvor ville verden været et nemmere og bedre sted for alle at være, hvis størrelse 32 ikke længere var idealet. Hvis store numser og bløde maver var et hit, ville størstedelen af jordens befolkning være tilfredse, det er jeg sikker på!

For min, og din og alle andres skyld synes jeg du skal tjekke hjemmesiden ud, skrive 500 post-its (overdrivelse fremmer forståelse, siger de kloge..) og smække dem op hvor andre kan få glæde af at se dem. Jeg er sikker på at de kan gøre én eller andens dag meget bedre og sprede smil.. hvor cheesy det så end lyder.. Lidt happy hippie har man altid lov til at være.. og det er jo på ingen måde fordi det skader nogen at klistre en glad lille note op på et spejl i et prøverum, på make up-afdelingen i føtex eller på et offentligt toilet..

- Jeg gør det!

Bye beautiful!


3 kommentarer: