Gud ja! Jeg har jo også en blog!?

Hvis der er noget jeg har forsømt, så må det være blog-babe. Hovsa!

Ofte glemmer jeg helt at jeg har den, og at jeg burde at skrive på den.. somme tider husker jeg det, men har ikke rigtig noget at skrive..
Måske er jeg lidt for privat til at dele tanker og følelser om alt det her tumult i det vilde USA. Nogle gange føler jeg noget det ene tidspunkt, så kan der gå en dag, og så har jeg enten glemt det, eller også er jeg kommet frem til en løsning eller en grund til denne "følelse". Andre gange kan jeg slet ikke finde ud af det, og så må jeg ringe til mor, som reder tingene ud, giver mig et virtuelt spark i bagdelen eller kommer med trøstende ord. Det hele hjælper! Og hun kommer på besøg 7. april. Behøver jeg at sige at jeg glæder mig? Jeg glæder mig voldsomt til at hente hende i lufthavnen og give hende et knus. Det savner jeg!

Jeg fik den idé at jeg laver blog-week. 7 dage i træk skriver jeg hver aften blogindlæg om dagen der gik.
Enten bliver det noget opremsnings-bras, ellers bliver det en øjenåbner. Det kan være jeg tænker: "Hold da op, så har jeg alligevel udrettet noget i dag!". Det kan være jeg tænker: "Josefine, nu må du lige tage dig sammen og komme ind i kampen". Det finder vi ud af. Jeg tager imod udfordringen (fra mig selv, flot!).
Jeg tror det bliver fra den 12. - 18. marts, jeg skriver hermed en post-it og klistrer den et sted så jeg husker det!
Nu er klokken 23 og jeg skal op 6.15!
Ikke mere blog for i dag.

http://www.youtube.com/watch?v=kDd4qSBytz0

-Bye!