Speaking of gamle venner, så tager jeg hjem til Danmark over julen! Jeg flyver mandag eftermiddag, og jeg glæder mig så meget. Daniella henter mig i København tirsdag morgen tiiiiiiidlig, med flag! Så skal vi hygge os i København hele dagen og om aftenen har jeg købt koncertbilletter til os. BEN HOWARD, my love. Den dygtigste musiker! Virkelig, lyt til manden, han er virkelig noget specielt.. synes jeg i hvertfald!
Om onsdagen, den 19. december tager jeg toget tilbage til Sønderjylland hvor min mutti og pappi henter mig på stationen, måske med flag. Og så skal der jules og hygges! Ellers står den på søde, søde veninder, klasse julefrokost med søde 5.c. (det bliver så skørt at se dem igen, efter næsten 1 år!!! Jeg gad vide om de har ændret sig, eller om de synes jeg har ændret mig?)
Så skal til til Flensborg med Dani, og lege med Anne Stine og Jeanett og se andre søde mennesker, holdes rigtig juleaften, den 24. december, ikke noget med en løjerlig morgen jul den 25. hvad tænker de amerikanere dog på?? Og julefrokost med min søde familie 3. juledag.. og den 28. rejser jeg højst sandsynligt hjem til Cincinnati igen. Med mindre jeg ændrer min billet og bliver til efter nytår? Jeg ved virkelig ikke hvad jeg gør.. Dansk nytår eller amerikansk nytår? Dilemmaaaaa!
Siden sidst.. 5 gazilioner ting er sket. Jeg har mødt en masse venner.. de er dog nærmest alle sammen rejst igen. Fedt! Så nu er der bare tilbage at møde nogle nye.. og jeg tænker egentlig at det er sundt nok at gøre det igen og igen.. møde nye mennesker. Det har aldrig været min stærke side at møde nye mennesker og åbne mig op, så at gøre det så meget som jeg har gjort i det hersens land, har udviklet den evne. Og jeg mærker at jeg bliver bedre og bedre.. Selvom jeg stadig bliver nervøs og usikker. Jeg tror at den her oplevelse og rejse har givet mig mere back bone.. Jeg mærker at jeg ikke længere tænker så meget over hvad folk tænker.. jeg maser nok mere gennem tingene og springer ud i det uden tøven. Jeg har fået rankere ryg, og er blevet mere modig. Klap på skulderen, Josefine. Man skal huske på hvor langt man er kommet.. så er det også federe at fortsætte, når man kan se resultater.
Min familie herovre er dejlig. Jeg føler mig mere hjemme og bedre tilpas. Jeg har ligesom fundet mit sted. Jeg synes uden tvivl stadig at det er spøjst at bo i andre menneskers hus (som nu også er mit!!) Men jeg kan mærke nu, at når jeg træder ind af døren her, så er det mit hus. Jeg føler at jeg her har en plads og et formål. Jeg læste et sted at: "You belong where you are appreciated", og det er jeg her. Jeg har extendet mit år indtil Juli 2013. Og det er en god beslutning! Jeg har stadig ikke set alt jeg vil se, gjort alt jeg vil gøre og prøvet alt jeg vil prøve. Jeg har stadig 7 måneder til at udvikle Josefine noget mere, det er alt sammen cool. Det føles ikke som om jeg er parat til at tage til januar, hvor mit første år ville have sluttet.
Måske jeg skulle prøve at skrive noget mere.. Det sagde jeg også sidste gang, og der skete ikke en hujende hatfis.. måske er dette lykkens gang?
Og hey! Follow me on instagram!!! josefinelynggaard. feeeeeedt! Jeg er afhængig af instagram. Slemt!
Byyyyye!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar