søndag den 22. januar 2012

Det der med nye og gamle døre..

Jeg burde skrive på den her blog noget mere, det burde jeg virkelig!
Det eneste der holder mig tilbage er: 1) At jeg lidt glemmer detaljer og ting der er sket og 2) At jeg oplever så meget at jeg godt bare kan lide at slappe lidt af når jeg har tid.

Jeg har været hos familien i 9 dage! I USA i 13. Og jeg har det godt! Jeg har 3 søde og energiske børn og 2 venlige og hjælpsomme host-parents, så jeg er helt tilfreds.
Jeg har fået mig eget meget flotte værelse, med eget badeværelse. Huset er SÅ flot og har rig mulighed for at låne biler, så det er bare perfekt!
 Jeg har mødt en hel, hel masse andre au pairs i mit område, med god og stor hjælp fra familiens tidligere au pair, Marie, det har været SÅ dejligt at have hende til at hjælpe mig den første uge og have hende som guide, det er jeg virkelig taknemmelig for!
Jeg har været i Shedd Aquarium, inde i Chicago, med Marie, Kirsten og alle børnene, det var en rigtig stor og god oplevelse! Jeg har været til mit første au pair møde, med alle de andre au pairs som er i min gruppe. En lille flok meget søde piger og en meget sød og hjælpsom LCC. Jeg har været til Starbucks møde med en masse andre au pairs fra andre områder tæt på min by, meget god oplevelse og lidt overvældende! Jeg har været i mit nye fitnesscenter med Marie. Et rigtig flot og stort fitnesscenter. Og jeg er nu medlem!! Jeg har fundet vej til børnenes skoler, set en Chicago-snestorm, været med Peter til svømning, lært at køre med automatgear og på amerikanske veje (en smule anderledes end de vandte danske veje, må jeg ærligt indrømme). Jeg har været i amerikanske supermarkeder og mall's.
Alt i alt har de første 9 / 13 dage været meget spændende, oplevelsesrige, anderledes, overvældende, fantastiske, sjove, glade, udfordrende, overvældende, overvældende, og overvældende!
Når det hele bliver FOR overvældende tænker jeg på, hvad jeg er her for! Her har jeg rejst så langt for at udfordre mig selv, for at opleve noget helt unikt og for at udvikle mig selv! Og når jeg til tider tænker: "lige nu, kan jeg egentlig bedre lide Danmark", må jeg minde mig selv om at jeg gør det her for mig selv. Og når det stikker lidt i hjertet at se en bil med en nummerplade der starter med DK-et -eller-andet, savner jeg også mit lille land, og når jeg kan dufte mors te, savner jeg også mit hus og mine forældre, og lidt katten.. lidt!  Men når jeg som en aften som i aften tager til et mall med Maria og får grineflip på parkeringspladsen, går i butikker, spiser god mad og drikker lemonade på starbucks (we don't like coffee), når Peter kravler op på mit skød til mit LCC møde i formiddags, når Sebastian vil vise mig et specielt spil på hans Nintendo DS, når Anna kommer ind og vil se hvad jeg ser i fjernsynet og høre hvad jeg laver, og når jeg aftaler dagen i morgen med Kirsten og Aleks, tror jeg sagtens at jeg kan være her det næste lange stykke tid.  For godt nok er Amerika et voldsomt land, og omvæltningen fra lille loftsværelse hos søde mutti og fatti, til nyt amerikansk værelse hos ny familie, stor! Men det er det jeg er her for. Al begyndelse er svær. Det er ligesom at starte på efterskole. Det er ligesom at starte på gymnasiet. Først tænker man: "hvad kattens laver jeg her", "jeg vil bare tilbage til det gamle". Så falder man til, finder sin niche og sine nye venner og tænker så: "Her er for fedt! hvad skal jeg med min gamle tilværelse?". Og hvad kan vi så lære af det? -Man vokser og udvikler sig, man forandrer sig og lærer nye ting at kende. Og det er lige det jeg er her for!  Change is good, sagde min lærer på træningsskolen, og hun har så evigt ret.

.. og for at åbne nye døre, må man lukke nogle gamle. Jeg tror jeg vælger den med "generthed" bag sig, den med "usikkerhed" og den med "mors-og-fars-sikkerhedsnet", den kan jeg nok også delvist lukke, delvist! Det/ de vil jo altid være der.. (heldigvis!)
Derimod kan jeg åbne den med "mod", den med "selvstændighed" og den med "selvsikkerhed" op/ endnu mere op!  Og hvem vil ikke gerne det?

Amerika er stort og vildt og voldsomt og jeg er vandt til det komplet modsatte! Men for hulens hvor jeg glæder mig til at sige at jeg nu er vandt til at være amerikaner! Det kommer nok ikke efter 9/ 13 dage, men ingen ting kommer nemt efter 9 / 13 dage.
Spørg mig om 18 måneder om jeg har lukket og åbnet mine døre, og jeg ved jeg kan svare "ja"!


Jeg har med sikkerhed glemt at skrive et eller andet! Det må komme i et andet blog-indlæg, som forhåbentligt kommer snart!

Hør: Neil Young- Don't let it bring you down <- youtube link.
Helt fantastisk sang fra fantastisk kunstner!

-Bye!

onsdag den 11. januar 2012

Billedbog!

Mutti og Fatti inden afrejse


6½ times ventetid, værsgo'!

NY!!!

La Salle, hvor jeg bor.

Klasseværelset

Klasseværelset

St. Josephs hall, hvor alle klasseværelserne er.


Amerikansk kantinemad. yum, yum. no.

Maria og kantinen






St. Joseph (jesus)


Gave fra sød host family!!

That's it!

Der kommer flere på et tidspunkt!
-Bye!

tirsdag den 10. januar 2012

Hello America!

Endelig er jeg fremme! Efter 1½ time i fly fra Billund til Frankfurt, 6½ times ventetid i Frankfurt, 9 timer i fly fra Frankfurt til Newark airport, er jeg endelig fremme. Jeg er ret så stolt af at jeg har rejst næsten 7000 km alene, uden at blive væk!
Det er så underligt at jeg for to dage siden gik hjemme på mit værelse og samlede de sidste ting ned i min kuffert, sov en sidste gang i min egen seng og havde spist den sidste omgang dansk aftensmad i dansk køkken i meget lang tid. Nu sidder jeg så i fællesrummet med andre piger fra alle mulige steder, som er så fremmed fra det jeg kender.. det eneste vi har tilfælles her i fællesrummet (ha! Get it? fælles-fælles?) er, at vi alle har forladt vores vandte omgivelser for at kaste os selv ud i noget nyt. Modige er vi alle!

Jeg (og mutti og fatti) forlod fantastisk hus i lille musse-by klokken 05.40 mandag morgen, for at køre mod billund. Vi kom til Billund kl 7 og havde så indtil 08:50, hvor jeg skulle boarde, til at spise morgenmad og sige trist, alt for trist, farvel. Klokken 9:20 lettede flyet mod Frankfurt og 1½ time efter lander jeg i stor tysk airport med alt for mange veje, terminaler og gates. Og med meget lange 6½ timers ventetid, kunne jeg begive mig på vej mod gate Z19 mod Newark, New York, USA!
9 timer brugte jeg så i voldsom stor flyver med 8 rækker (2,4,2)! Overvældende, jep. Heldigvis var der film i sæderne foran en, så det har jeg brugt en del tid på. Ellers har jeg hørt god musik, spist flymad, det er der ikke så meget at sige om, udfyldt vigtige papirer og snuppet en lille lur her og der, landede jeg klokken 20:15, amerikansk tid, i Newark. (20:15= 03:15 dansk tid= træt Josefine!) Så hentede chauffør, Christopher, mig og to andre mixikanere op i fin Chevy med lædersæder und alles. Og afsted gik det mod Long Island. Forbi smuk NY-skyline, Manhattan og Empire State Building er SÅ flot! Efter 1½ times kørsel i fin Chevy kom vi til skolen og skulle smide vores bagage af i en aflåst rum, for efter at spise sen aftensmad i kantinen, pizza, of course! ;) Så blev vi delt ud på værelser, jeg bor med Louisiana fra Mexico, og Bec (Rebecca) fra Down Under.  Da klokken blev 01:00 USA-time (07:00 DK tid) kom jeg endelig i seng. Og klokken 06:00 stod jeg op igen. Og er jeg træt i dag? JA! Når jeg er færdig med at skrive er det på hovedet i seng!!
I dag (tirsdag) har været første dag med timer. Lange timer med vildt sød lærerinde, Marie. Klog er hun, og meget venlig og hjertelig.
Maria og jeg er ikke fan af amerikansk kantinemad, så salatbaren reder vores maver! Vi har taget billeder i vores frikvarterer, jeg vedlægger dem nedenfor.
Ellers har jeg i dag fået gaveæske af sød host family! Hvor blev jeg glad. Den består blandt andet af betalt tur til NY + tur op i Rockefeller Center for at nyde udsigt. Gavekort til et konditori, tror jeg det er.. en I <3 NY t-shirt, en kasket, caramel-covered popcorn og M&M's, en Cultural Care drikkedunk og en lille note. Det var så sødt af dem!! Det gjorde min dag SÅ meget bedre!
Jeg vedlægger ikke billeder alligevel, det kan internettet ikke klare! Det kommer til at tage en krig, og egentlig vil jeg gerne i seng snart! Så billeder kommer nok forst på fredag eller efter, når jeg kommer til Wilmette! Jeg glæder mig voldsomt!!
I morgen er der Sing-along og foredrag med en politimand som skal tale om sikkerhed og love/regler.

Jeg ser om jeg får tid/ overskud til at skrive videre i morgen!

Musik får i! Ingen anden sang kunne være mere passende end Simon & Garfunkels: "America":
http://www.youtube.com/watch?v=W773ZPJhcVw
Den minder om sjov tid i byen!

Sov godt!

-Bye!

søndag den 8. januar 2012

Pakke blokade!

Nu er jeg nået til overspringshandling nummer 26!
Jeg synes ikke rigtig at kunne komme videre. Det trækker i mig når jeg ser vinyl-plader som råber efter at blive afspillet, kameraer som vil tage billeder af katze som vil have opmærksomhed, nabobørnene+ forældre som kommer til afskeds-kop-te og en sludder for en sladder. Hvad har jeg mere lavet? Lavet nye huller i mit bælte, tåget på facebook, sorteret plader, kigget ud af vinduet, set film på youtube, som ALTID spolerer planer og ting man skal nå. Youtube er en ond spiral som lokker med spændende videoer, søde katte, folk som dummer sig på en trampolin, cover-numre, inspirerende vlogs og jeg kunne blive ved!
Men nu må jeg altså til at i gang! (efter at jeg har tilføjet billeder selvfølgelig..)


Lidt sød og meget blød katze som skal spolere enhver plan om at pakke!



savn, savn, savn! øv for 23kg's vægt grænse.

Martin og Behringer sendes til mig på et tidspunkt. Og selvom rodede ledninger gør mig vanvittig savner jeg det allerede lidt.



Øv for dårlig pakning. Go, go go, Jose! NU går du i gang!
Jeg lukker facebook, youtube og bloggen nu!
Jeg skal pakke!

..om lidt mindre end 30 timer ses vi, USA! yes, yes, yes, og jeg glæder mig!

Og, ingen sang fordi jeg ikke har tid!

-Bye!

torsdag den 5. januar 2012

3 dage til afrejse (holy moly!!!!) + pakke-situation!

Nu synes jeg lige at tiden skal give mig en chance!!
Der er bare tre dage til at jeg rejser. Fredag (teknisk set "i dag"), Lørdag og Søndag, og så er det "Farvel Danmark, Hello New York!!" Uh altså! Jeg kan slet ikke følge med!
Alle de gange jeg har ønsket, at tiden skulle gå så hamrende hurtigt som overhovedet muligt, kommer tilbage og rammer mig i hovedet som en boomerang, når jeg nu "kun" har 80 timer tilbage i Danmark! Dog vil jeg skynde mig at sige at jeg GLÆDER mig!!! Jeg glæder, glæder, glæder mig! Faktisk glæder jeg mig også lidt til flyveturen som jeg alene må klare. Jeg glæder mig til at det lykkedes mig at komme hel og levende til NY og at have opnået det ved hjælp af mig selv. (For det lykkedes jo, det gør det altså!)
Derefter glæder jeg mig til at komme til Wilmette og ud til min familie (Hej, hvis i læser med!), jeg er spændt på at se det hele og lære dem/jer bedre at kende. Det bliver helt fantastisk. Intet mindre end fantastisk!

Senere i dag, når jeg har sovet nogle timer, klokken er lige nu 1:44 om natten, holder jeg julefrokost for sødeste 4.c.
16½ ud af 23 kommer (½, da Jeanett kommer senere..), (17½ med mig..) og jeg glæder mig til at se dem alle igen! Mange af dem har jeg ikke set siden studentertiden! Det bliver så hyggeligt at samle op på gamle minder. Dog må jeg indrømme, at jeg ikke ser overdrevet meget frem til at sige farvel når festen engang er dampet af, hvilket forhåbentligt er sent, men alligevel. Så går der mange måneder inden jeg ser dem igen, og hvad er det fede ved det? Så må man takke Gud, Jesus, Steve Jobs og Microsoft for klogt teknik, så man ikke behøver papir og pen!

Lørdag og søndag skal bruges på mutti og fatti, på hygge og pakning! Jeg kan ikke prale af at have pakket de helt store. Jeg har PRØVET at pakke mit tøj ned, planlagt hvilket jeg skal bruge inden jeg rejser, hvilket jeg skal bruge på skolen, men jeg synes godt nok ikke det er nemt.. Jeg ender nok med at tage noget af det pakkede tøj ud af tasken og putte det tilbage i skabet til resten af "jeg bruger det egentlig ikke-måske når jeg kommer hjem"-tøjet. Så kan jeg købe noget nyt i stedet (hvilket er helt fint med mig!) Lige nu virker det ikke som om at min kuffert bliver så fyldt og proppet som jeg havde troet, men vent og se.. det ender garanteret med at jeg finder ét eller andet som SKAL med.




Jeg tror jeg bør gå i seng! Eller, jeg VED jeg bør gå i seng!

Afslutningssang: Den kære Tina Dickow-mus laver god musik. Den her handler om København!
http://www.youtube.com/watch?v=5CgB6cc6dyQ

USA, vi ses snart!

-Bye!

mandag den 2. januar 2012

1 uge til afrejse!!!

7 dage er hvad der er tilbage af min tid i Danmark. Det er lidt trist men også meget vildt! Lige pludselig er tiden bare gået og nu er det snart tid til at rejse afsted.
Min uge skal bruges på at være sammen med alle de mennesker jeg kommer til at efterlade herhjemme, en date med frk. Kathrine i morgen, en tandlægetid på onsdag, middag med farmor Lene på torsdag og julefrokost for søde 4.c på lørdag. Og så skal der for alvor pakkes.. for indtil nu har mit pakkeniveau mildest talt været på -500. Jeg har fået kastet noget der ligner 6 ting ned i min kuffert, men jeg synes godt nok også det er ret uoverskueligt!! For de fleste ting skal jeg bruge resten af ugen, så dem kan det jo ikke nytte noget at pakke ned + jeg aner ikke hvor jeg skal starte.. Det hele kommer nok når jeg kommer under tidspres, det plejer som regel at virke bedst for mig.
Derudover skal jeg huske det internationale kørekort, at hente kontaktlinser hos optikeren og finde ud af hvad jeg gør med guitar + andet musikgrej, ringe til lufthavnen for at bekræfte flytider + at printe billetterne ud. Det må være det.
Dette er hvad jeg har pakket indtil videre. Det kan jeg nok ikke rigtig prale af.


Lige fortiden er min yndlingssang "Bennie and the Jets" af Elton John.
http://www.youtube.com/watch?v=Grx9EoeT3Ms&feature=relatedMen hende her synger den så fedt!

-Bye!