søndag den 22. januar 2012

Det der med nye og gamle døre..

Jeg burde skrive på den her blog noget mere, det burde jeg virkelig!
Det eneste der holder mig tilbage er: 1) At jeg lidt glemmer detaljer og ting der er sket og 2) At jeg oplever så meget at jeg godt bare kan lide at slappe lidt af når jeg har tid.

Jeg har været hos familien i 9 dage! I USA i 13. Og jeg har det godt! Jeg har 3 søde og energiske børn og 2 venlige og hjælpsomme host-parents, så jeg er helt tilfreds.
Jeg har fået mig eget meget flotte værelse, med eget badeværelse. Huset er SÅ flot og har rig mulighed for at låne biler, så det er bare perfekt!
 Jeg har mødt en hel, hel masse andre au pairs i mit område, med god og stor hjælp fra familiens tidligere au pair, Marie, det har været SÅ dejligt at have hende til at hjælpe mig den første uge og have hende som guide, det er jeg virkelig taknemmelig for!
Jeg har været i Shedd Aquarium, inde i Chicago, med Marie, Kirsten og alle børnene, det var en rigtig stor og god oplevelse! Jeg har været til mit første au pair møde, med alle de andre au pairs som er i min gruppe. En lille flok meget søde piger og en meget sød og hjælpsom LCC. Jeg har været til Starbucks møde med en masse andre au pairs fra andre områder tæt på min by, meget god oplevelse og lidt overvældende! Jeg har været i mit nye fitnesscenter med Marie. Et rigtig flot og stort fitnesscenter. Og jeg er nu medlem!! Jeg har fundet vej til børnenes skoler, set en Chicago-snestorm, været med Peter til svømning, lært at køre med automatgear og på amerikanske veje (en smule anderledes end de vandte danske veje, må jeg ærligt indrømme). Jeg har været i amerikanske supermarkeder og mall's.
Alt i alt har de første 9 / 13 dage været meget spændende, oplevelsesrige, anderledes, overvældende, fantastiske, sjove, glade, udfordrende, overvældende, overvældende, og overvældende!
Når det hele bliver FOR overvældende tænker jeg på, hvad jeg er her for! Her har jeg rejst så langt for at udfordre mig selv, for at opleve noget helt unikt og for at udvikle mig selv! Og når jeg til tider tænker: "lige nu, kan jeg egentlig bedre lide Danmark", må jeg minde mig selv om at jeg gør det her for mig selv. Og når det stikker lidt i hjertet at se en bil med en nummerplade der starter med DK-et -eller-andet, savner jeg også mit lille land, og når jeg kan dufte mors te, savner jeg også mit hus og mine forældre, og lidt katten.. lidt!  Men når jeg som en aften som i aften tager til et mall med Maria og får grineflip på parkeringspladsen, går i butikker, spiser god mad og drikker lemonade på starbucks (we don't like coffee), når Peter kravler op på mit skød til mit LCC møde i formiddags, når Sebastian vil vise mig et specielt spil på hans Nintendo DS, når Anna kommer ind og vil se hvad jeg ser i fjernsynet og høre hvad jeg laver, og når jeg aftaler dagen i morgen med Kirsten og Aleks, tror jeg sagtens at jeg kan være her det næste lange stykke tid.  For godt nok er Amerika et voldsomt land, og omvæltningen fra lille loftsværelse hos søde mutti og fatti, til nyt amerikansk værelse hos ny familie, stor! Men det er det jeg er her for. Al begyndelse er svær. Det er ligesom at starte på efterskole. Det er ligesom at starte på gymnasiet. Først tænker man: "hvad kattens laver jeg her", "jeg vil bare tilbage til det gamle". Så falder man til, finder sin niche og sine nye venner og tænker så: "Her er for fedt! hvad skal jeg med min gamle tilværelse?". Og hvad kan vi så lære af det? -Man vokser og udvikler sig, man forandrer sig og lærer nye ting at kende. Og det er lige det jeg er her for!  Change is good, sagde min lærer på træningsskolen, og hun har så evigt ret.

.. og for at åbne nye døre, må man lukke nogle gamle. Jeg tror jeg vælger den med "generthed" bag sig, den med "usikkerhed" og den med "mors-og-fars-sikkerhedsnet", den kan jeg nok også delvist lukke, delvist! Det/ de vil jo altid være der.. (heldigvis!)
Derimod kan jeg åbne den med "mod", den med "selvstændighed" og den med "selvsikkerhed" op/ endnu mere op!  Og hvem vil ikke gerne det?

Amerika er stort og vildt og voldsomt og jeg er vandt til det komplet modsatte! Men for hulens hvor jeg glæder mig til at sige at jeg nu er vandt til at være amerikaner! Det kommer nok ikke efter 9/ 13 dage, men ingen ting kommer nemt efter 9 / 13 dage.
Spørg mig om 18 måneder om jeg har lukket og åbnet mine døre, og jeg ved jeg kan svare "ja"!


Jeg har med sikkerhed glemt at skrive et eller andet! Det må komme i et andet blog-indlæg, som forhåbentligt kommer snart!

Hør: Neil Young- Don't let it bring you down <- youtube link.
Helt fantastisk sang fra fantastisk kunstner!

-Bye!

2 kommentarer:

  1. Ida Leander Nielsen23. januar 2012 kl. 10.44

    A men, hvor skriver du godt! Og jeg kan SÅ meget sætte mig ind i det, så .. Hørt! Amen! You go girl og alt det der :) Hvor jeg savner dig, og hvor jeg er glad på dine vegne, denne oplevelse skal nok hjælpe dig med at lukke nogle af de gamle døre, og det er præcis det jeg også håber på for mig selv. låf you og send lige din adresse.

    xoxo Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Ida!! Jeg savner også dig, kan du tro, og jeg sender lige min adresse til dig på FB :) <3

      Slet