Endelig er jeg fremme! Efter 1½ time i fly fra Billund til Frankfurt, 6½ times ventetid i Frankfurt, 9 timer i fly fra Frankfurt til Newark airport, er jeg endelig fremme. Jeg er ret så stolt af at jeg har rejst næsten 7000 km alene, uden at blive væk!
Det er så underligt at jeg for to dage siden gik hjemme på mit værelse og samlede de sidste ting ned i min kuffert, sov en sidste gang i min egen seng og havde spist den sidste omgang dansk aftensmad i dansk køkken i meget lang tid. Nu sidder jeg så i fællesrummet med andre piger fra alle mulige steder, som er så fremmed fra det jeg kender.. det eneste vi har tilfælles her i fællesrummet (ha! Get it? fælles-fælles?) er, at vi alle har forladt vores vandte omgivelser for at kaste os selv ud i noget nyt. Modige er vi alle!
Jeg (og mutti og fatti) forlod fantastisk hus i lille musse-by klokken 05.40 mandag morgen, for at køre mod billund. Vi kom til Billund kl 7 og havde så indtil 08:50, hvor jeg skulle boarde, til at spise morgenmad og sige trist, alt for trist, farvel. Klokken 9:20 lettede flyet mod Frankfurt og 1½ time efter lander jeg i stor tysk airport med alt for mange veje, terminaler og gates. Og med meget lange 6½ timers ventetid, kunne jeg begive mig på vej mod gate Z19 mod Newark, New York, USA!
9 timer brugte jeg så i voldsom stor flyver med 8 rækker (2,4,2)! Overvældende, jep. Heldigvis var der film i sæderne foran en, så det har jeg brugt en del tid på. Ellers har jeg hørt god musik, spist flymad, det er der ikke så meget at sige om, udfyldt vigtige papirer og snuppet en lille lur her og der, landede jeg klokken 20:15, amerikansk tid, i Newark. (20:15= 03:15 dansk tid= træt Josefine!) Så hentede chauffør, Christopher, mig og to andre mixikanere op i fin Chevy med lædersæder und alles. Og afsted gik det mod Long Island. Forbi smuk NY-skyline, Manhattan og Empire State Building er SÅ flot! Efter 1½ times kørsel i fin Chevy kom vi til skolen og skulle smide vores bagage af i en aflåst rum, for efter at spise sen aftensmad i kantinen, pizza, of course! ;) Så blev vi delt ud på værelser, jeg bor med Louisiana fra Mexico, og Bec (Rebecca) fra Down Under. Da klokken blev 01:00 USA-time (07:00 DK tid) kom jeg endelig i seng. Og klokken 06:00 stod jeg op igen. Og er jeg træt i dag? JA! Når jeg er færdig med at skrive er det på hovedet i seng!!
I dag (tirsdag) har været første dag med timer. Lange timer med vildt sød lærerinde, Marie. Klog er hun, og meget venlig og hjertelig.
Maria og jeg er ikke fan af amerikansk kantinemad, så salatbaren reder vores maver! Vi har taget billeder i vores frikvarterer, jeg vedlægger dem nedenfor.
Ellers har jeg i dag fået gaveæske af sød host family! Hvor blev jeg glad. Den består blandt andet af betalt tur til NY + tur op i Rockefeller Center for at nyde udsigt. Gavekort til et konditori, tror jeg det er.. en I <3 NY t-shirt, en kasket, caramel-covered popcorn og M&M's, en Cultural Care drikkedunk og en lille note. Det var så sødt af dem!! Det gjorde min dag SÅ meget bedre!
Jeg vedlægger ikke billeder alligevel, det kan internettet ikke klare! Det kommer til at tage en krig, og egentlig vil jeg gerne i seng snart! Så billeder kommer nok forst på fredag eller efter, når jeg kommer til Wilmette! Jeg glæder mig voldsomt!!
I morgen er der Sing-along og foredrag med en politimand som skal tale om sikkerhed og love/regler.
Jeg ser om jeg får tid/ overskud til at skrive videre i morgen!
Musik får i! Ingen anden sang kunne være mere passende end Simon & Garfunkels: "America":
http://www.youtube.com/watch?v=W773ZPJhcVw
Den minder om sjov tid i byen!
Sov godt!
-Bye!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar